Det skal du vide om traumer og børn
Fem spørgsmål om traumevandring til psykolog og PhD Marie Høgh Thøgersen, chef for DIGNITYs klinik.
Bliver børn af torturoverlevere selv traumatiseret?
Det vil ofte være tilfældet. Vi ved, at børn af flygtninge med traumer har høj risiko for at udvikle psykiske lidelser. Hvis mor vågner skrigende om natten og har mareridt og flashbacks, eller hvis far besvimer, hver gang han hører en politisirene, kan det ikke undgå at påvirke børnene.
Hvad er traumevandring?
Det er, når traumer fra krig, flugt eller tortur forplanter sig fra den person, der selv har været udsat for traumatiserende oplevelser, til hans eller hendes børn. Man taler også om sekundær traumatisering. Forskningen viser, at overførslen af traumer fra forældre til børn både sker socialt, psykologisk og genetisk.
Hvilke symptomer har børnene?
Når forældrenes traumer smitter af på børnene, kan det vise sig på mange forskellige måder. Børn kan overtage forældrenes symptomer såsom kvalme, mavesmerter og angst. Vi ved også, at der ofte er et højt niveau af vold i hjem, hvor den ene eller begge forældre har ptsd.
I et studie, DIGNITY gennemførte, filmede vi børn og forældre, som modtog familiebehandling i vores klinik. Børnene var ekstremt opmærksomme på deres forældre. De gjorde alt, hvad de kunne for at holde kontakt med forældrene og opmuntre dem. En dreng, som lavede ballade i skolen og havde opmærksomhedsforstyrrelser, blev blid som et lam i den situation sammen med sin mor som han var meget omsorgsfuld overfor.
Børnene bliver i mange tilfælde de voksne i relationen. Vi oplever, at forældrene tager sig utrolig meget sammen for at være noget for børnene. De gør det så godt de kan, på trods af deres lidelse, og er ofte pinagtigt opmærksomme på, når de svigter.
Skyldes det arv eller miljø?
Det er klart, at miljøet kan spille en stor rolle. Et barn, der vokser op i et hjem præget af traumer efter tortur og voldsomme reaktioner hos forældrene, kan ikke undgå at blive påvirket. Men faktisk viser nyere forskning, som DIGNITY har været en del af, at traumer hos moren kan påvirke den måde, barnets gener kommer til udtryk på. Vi har været med til at undersøge en gruppe kvinder, som alle var udsat for seksuel vold eller tortur under Kosova-krigen i slutningen af 1990’erne, og deres børn. En uforholdsmæssigt stor del af børnene havde et abnormt niveau af stresshormonet kortisol. Deres gener var altså blevet påvirket af volden og torturen, som mødrene havde været udsat for forud for graviditeten.
Hvad kan vi gøre ved det?
Vi skal være bedre til at spore traumer hos både børn og voksne og være bevidste om sammenhængen mellem forældrenes traumer og virkningen på børnene.
Lærere, pædagoger, socialrådgivere, læger, sygeplejersker og andet fagpersonale skal klædes bedre på til at identificere og håndtere, når forældrenes traumer smitter af på børnene. Vi foreslår et nationalt videns- og kompetencecenter for traumatiserede flygtninge, som kan kompetenceudvikle, rådgive og supervisere frontpersonalet. Det er vejen frem, hvis vi skal blive bedre til at opspore familierne tidligt og hjælpe dem med at bearbejde deres traumer.
Vi ved fra forskningen om traumer, at de fleste børn er resiliente og kan udvikle sig og leve gode liv. Det er den ene gode nyhed. Den anden er, at behandlingen virker. Det ser vi dagligt i vores klinik i København. Vi så gerne, at langt flere traumeramte børn blev opsporet tidligt og fik tilbudt behandling.
Læs artiklen 'Torturofres børn klarer sig dårligere end andre i skolen' på dignity.dk
Det skal du vide om traumer og børn
Fem spørgsmål om traumevandring til psykolog og PhD Marie Høgh Thøgersen, chef for DIGNITYs klinik.
Bliver børn af torturoverlevere selv traumatiseret?
Det vil ofte være tilfældet. Vi ved, at børn af flygtninge med traumer har høj risiko for at udvikle psykiske lidelser. Hvis mor vågner skrigende om natten og har mareridt og flashbacks, eller hvis far besvimer, hver gang han hører en politisirene, kan det ikke undgå at påvirke børnene.
Hvad er traumevandring?
Det er, når traumer fra krig, flugt eller tortur forplanter sig fra den person, der selv har været udsat for traumatiserende oplevelser, til hans eller hendes børn. Man taler også om sekundær traumatisering. Forskningen viser, at overførslen af traumer fra forældre til børn både sker socialt, psykologisk og genetisk.
Hvilke symptomer har børnene?
Når forældrenes traumer smitter af på børnene, kan det vise sig på mange forskellige måder. Børn kan overtage forældrenes symptomer såsom kvalme, mavesmerter og angst. Vi ved også, at der ofte er et højt niveau af vold i hjem, hvor den ene eller begge forældre har ptsd.
I et studie, DIGNITY gennemførte, filmede vi børn og forældre, som modtog familiebehandling i vores klinik. Børnene var ekstremt opmærksomme på deres forældre. De gjorde alt, hvad de kunne for at holde kontakt med forældrene og opmuntre dem. En dreng, som lavede ballade i skolen og havde opmærksomhedsforstyrrelser, blev blid som et lam i den situation sammen med sin mor som han var meget omsorgsfuld overfor.
Børnene bliver i mange tilfælde de voksne i relationen. Vi oplever, at forældrene tager sig utrolig meget sammen for at være noget for børnene. De gør det så godt de kan, på trods af deres lidelse, og er ofte pinagtigt opmærksomme på, når de svigter.
Skyldes det arv eller miljø?
Det er klart, at miljøet kan spille en stor rolle. Et barn, der vokser op i et hjem præget af traumer efter tortur og voldsomme reaktioner hos forældrene, kan ikke undgå at blive påvirket. Men faktisk viser nyere forskning, som DIGNITY har været en del af, at traumer hos moren kan påvirke den måde, barnets gener kommer til udtryk på. Vi har været med til at undersøge en gruppe kvinder, som alle var udsat for seksuel vold eller tortur under Kosova-krigen i slutningen af 1990’erne, og deres børn. En uforholdsmæssigt stor del af børnene havde et abnormt niveau af stresshormonet kortisol. Deres gener var altså blevet påvirket af volden og torturen, som mødrene havde været udsat for forud for graviditeten.
Hvad kan vi gøre ved det?
Vi skal være bedre til at spore traumer hos både børn og voksne og være bevidste om sammenhængen mellem forældrenes traumer og virkningen på børnene.
Lærere, pædagoger, socialrådgivere, læger, sygeplejersker og andet fagpersonale skal klædes bedre på til at identificere og håndtere, når forældrenes traumer smitter af på børnene. Vi foreslår et nationalt videns- og kompetencecenter for traumatiserede flygtninge, som kan kompetenceudvikle, rådgive og supervisere frontpersonalet. Det er vejen frem, hvis vi skal blive bedre til at opspore familierne tidligt og hjælpe dem med at bearbejde deres traumer.
Vi ved fra forskningen om traumer, at de fleste børn er resiliente og kan udvikle sig og leve gode liv. Det er den ene gode nyhed. Den anden er, at behandlingen virker. Det ser vi dagligt i vores klinik i København. Vi så gerne, at langt flere traumeramte børn blev opsporet tidligt og fik tilbudt behandling.
Læs artiklen 'Torturofres børn klarer sig dårligere end andre i skolen' på dignity.dk